gør big data
til et aktiv 
i din virksomhed

 

Ligesom energi kan udvindes fra bølger i havet, udvinder vi viden med big data. Denne viden gør vi til værdi, som du kan bruge til at træffe bedre beslutninger og opnå konkurrencemæssige fordele med. Men er Big Data bare store mængder data? Hvordan kan du selv bruge Big Data i din virksomhed? Og hvilke værktøjer findes der på markedet til at skabe værdi med Big Data? 

I Inspari samarbejder vi med vores kunder om at gøre Big Data til synlige resultater på bundlinjen. Læs med her og bliv klogere på, hvordan du kan gøre Big Data til ægte forretningsværdi.

 

moderne analytics tools
giver big data mening

I Inspari beriger vi ikke data, vi beriger mennesker. Data – eller Big Data – får først værdi, når du analyserer (big) data ved hjælp af et moderne værktøj. Så kan du pludselig finde mønstre og tendenser, som var usynlige i dine ustrukturerede data.

Med et moderne self-service værktøj kan du gå på opdagelse i dine data og finde svar på dine teser og spørgsmål, og dét får dig ét skridt nærmere din næste datadrevne beslutning. Fælles for disse værktøjer er muligheden for at: 

  • arbejde med ustruktureret data – også uden om data warehouse
  • foretage avancerede analyser uden at være et matematisk geni 
  • vise data visuelt lækkert i et intuitivt interface
  • dele sine resultater med sine kolleger – og på websites 



her får du
markedets stærkeste tools

Markedets tre førende tools til visualisering af Big Data er Power BI, Qlik Sense og Tableau. Alle tre tools giver dig self-service BI, så du kan analysere data fra et væld af forskellige kilder – uden at du skal have dine data ind i dit data warehouse først. Ved hjælp af de stærke tools kan du visualisere dine data, således de hjælper med at fortælle netop den historie, du gerne vil fortælle.

Det bedste tool til ustrukturerede data
Hvis du har massive mængder ustrukturerede data, kan du med fordel kigge i retning af Alteryx. Et tool, som kan hjælpe dig med lynhurtigt at strukturere dine data – en proces, som før kunne tage flere dage eller uger, men som nu kan fikses på få minutter eller sekunder.

Samtidig hjælper Alteryx dig med at lave de avancerede analyser, som før var forbeholdt de få med særlige statistiske kompetencer eller viden om algoritmer. Med andre ord har du aldrig haft bedre forudsætninger for at skabe forretningsværdi med dine Big Data. 

Få hjælp til valg af tool
Vi rådgiver omkring valg af tool, fordi det er vigtigt at få netop den løsning, som passer til ens behov. Læs mere om evaluering af front-end-tool

big data tendenser 
i danmark 

En af mulighederne med big data er at komme til at kende sine kunder bedre end de kender sig selv, eksempelvis ved at finde mønstre og tendenser. Big Data kan fx bruges til at matche kunder og varer, forudsige stop i abonnementer eller optimere produktionslinjen. Mulighederne er uendelige. At forstå sine kunder endnu bedre eller kunne forudse et behov er relevant for næsten alle virksomheder og giver også mulighed for bedre kundeservice og højere tilfredshed.

Her får du et par eksempler fra vores egen lille andedam, så du kan se de muligheder, der ligger lige for fødderne af dig. 

Siemens opsamler enorme mængder data fra de mange sensorer i hver vindmøller og bruger advanced analytics til at forudse, hvornår der er behov for at skifte reservedele med fokus på så lang en levetid som muligt – uden nedetid. Det har stor betydning på budlinjen og for logistikken - både i forhold til menneskelige ressourcer og reservedele. 

Patriotisk Selskab laver virksomhedsanalyser for større jordbrugsvirksomheder og tilbyder sine kunder en helt unik virksomhedsanalyse. Udover at den enkelte kunde får et overblik over sin egen økonomi, kan kunden også måle sine resultater op mod sine danske konkurrenter og globalt gennem de store mængder data, som Patriotisk Selskab samler ind og stiller til rådighed. Og dét har gjort Big Data til et aktiv for selskabet.

Læs flere cases og bliv inspireret af vores data-ambitiøse kunders brug af data. 

hvad er big data?
læs definitionen her

Big data skabes konstant – over alt! Ofte opfattes Big Data bare som store mængder data. Men faktisk er der flere parametre, som gør sig gældende, når vi taler om Big Data.

Helt grundlæggende kan Big Data kendes på de fem V’er, nemlig Volume, Velocity, Veracity, Varierty og Value. Det handler altså om alt fra mængde til værdi af strukturerede og ustrukturerede data.

I Inspari har vi særligt fokus på værdi, fordi Big Data i sig selv ikke giver værdi. Først når formålet med at bruge Big Data er defineret og dataene er struktureret og analyseret kommer den vigtige viden, som vi sammen kan gøre til ægte forretningsværdi i din virksomhed. Med andre ord kan du fx afkode tendenser, mønstre og finde svar, som kun Big Data kan hjælpe dig til.

 

Ofte siger virksomheder, at de ikke har Big Data. Men når vi taler om de data, som allerede er tilgængelige, er der ofte masser af værdi at hente. 

Vi finder fx Big Data her: 

  • Målere i produktionsapparatet 
  • Sociale medier som Twitter, Facebook og LinkedIn
  • Apps i smartphones og tablets 
  • Store mængder af transaktioner
  • Motorer – i alt fra biler til vindmøller 

 

datavisualisering

en anden tilgang
til big data

Hvis vi vil arbejde med potentialet af big data, kræver det en noget anden proces og tilgang end vi er vant til med traditionelt data warehouse og business intelligence. Big data skal angribes med en udforskende tilgang, hvor vi går på opdagelse i data for at finde mønstre og sammenhænge, som vi kan bruge forretningsmæssigt. Den nye tilgang stiller nye krav til vores it-platform, der ikke blot skal stille disse værktøjer til rådighed, men også skal kunne gemme de nye typer af data. Samtidig kræver tilgangen såkaldte dataanalytikere, eller data scientists, der igennem intuitive værktøjer kan betragte data. Vil du vide, hvilke kompetencer du skal have som data scientist - og dermed indehaver af det mest sexede job, som det tidligere er udråbt til? Hent guiden om vejen til at blive 'data scientist'

skal vi mødes
hos dig eller hos os? 

 

Hvis du tænker, at tiden er inde til et møde eller et uforpligtende kald, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du udfylder bare formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde et godt tidspunkt.