hvad er
data mart?

 

Data mart er et mindre og simpelt lager af data inden for et specifikt område. Det primære formål med et data mart er at opdele et mindre sæt data fra en helhed, så slutbrugerne har lettere adgang til data.

Lad os tage udgangspunkt i din virksomhed med afdelinger som fx økonomi, HR, marketing, produktion og salg For hver af disse kan du have et data mart, som består af specifikt og konkret data inden for hver afdeling, som medarbejdere let og hurtigt kan tilgå og skabe indsigter i.

 

data mart i
data warehouse

Man kan sige, at data mart er en opdeling af det data, der befinder sig i dit data warehouse. Et data warehouse kan lagre store mængder af data og kan indfange alt data, der befinder sig i din virksomhed. Data mart behandler i stedet små specifikke mængder af data inden for et bestemt virksomhedsområde, afdeling, produktgruppe m.m. Et data warehouse kan altså bestå af en lang række data marts. 

Der har været en tendens til at tro, at data mart og data warehouse er det samme, da de begge indeholder indsamlet data. De adskiller sig dog på flere forskellige parametre:

Data Warehouse

  • Indeholder større mængder af data
  • Repræsenterer hele virksomheden
  • Indeholder historiske data

Data mart

  • Indeholder små mængder af data
  • Repræsenterer enkelte udsnit af virksomheden
  • Indeholder kun relevant data

typer af
data marts

Inden for data mart kan man snakke om dependent data marts og independent data marts. Om de er det ene eller det andet, afhænger af deres relation til et data warehouse og de datakilder, som de anvender.

Dependent data mart
Et dependent data warehouse er oprettet ud fra data fra et eksisterende data warehouse. Dataene ligger tilgængelige, og du kan trække dataene ud, når det er tid til at analysere dem. Fordelene ved at trække dem herfra er, at dataene er struktureret, opsummeret og klar til anvendelse. Der kan være flere grunde til at oprette et data mart i stedet for at holde det i et data warehouse, eksempelvis at det er lettere og hurtigere at have det separat, det kan være på grund af sikkerheden, eller fordi man selv ønsker at stå for, hvad der bliver hældt ind af data i sin data mart.

Independent data mart
Data marts er independent, når data er indsamlet fra interne og eksterne datakilder, der efterfølgende gemmes i et data mart depot, indtil du ønsker at analysere på det. Ulempen ved independent data marts er, at det hurtigt bliver komplekst. Det er svært at styre, hvilket data der i realiteten skal anvendes til analyse, og når du endelig vil analysere, kan det være det forkerte data, der er indsamlet. Independent data marts er bedst at anvende, når du har fastsatte og kortsigtede mål.

tableau dashboard

data mart
tools

Et data mart kan umiddelbart lyde meget simpelt, men husk at det først får værdi, når du analyserer dataene ved hjælp af et moderne BI-tool. Et moderne tool kan finde mønstre og tendenser, og give dig indsigter som ikke før var synlige – indsigter, som kan have afgørende betydning i din afdeling. Med et data mart tool er du et skridt nærmere din næste datadrevne beslutning.

De tre førende tools til visualisering af data mart er Power BI, Qlik Sense og Tableau. Fælles for de tre tools er, at du får self-service BI, så du har mulighed for at analysere data fra et væld af datakilder, uden det nødvendigvis skal igennem et data warehouse først. Der kan dermed både anvendes dependent data marts og independent data marts.

let og hurtig
adgang til data

Der er en række fordele forbundet ved at anvende et data mart.

  • Let oprettelse
  • Kun fremvisning af relevant data
  • Nem og hurtigere adgang for slutbrugeren
  • Billigere end data warehouse

Hvorfor så vælge data warehouse nu når data mart kan dække behovet for hver afdeling? Du vil møde dine begrænsninger med et independent data mart, med mindre formålet er at anvende dem kortsigtet. Data kan hurtigt blive komplekst, og den udfordring kan et data warehouse hjælpe dig med at løse. Her er det nyeste data automatisk indhentet, og det giver samtidig virksomheden én sandhed at arbejde ud fra.

skal vi mødes
hos dig eller hos os? 

 

Hvis du tænker, at tiden er inde til et møde eller et uforpligtende kald, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du udfylder bare formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde et godt tidspunkt. 

Privacy
Vi elsker cookies & data i Inspari. Nu hvor du er landet her på siden, skal du vide, at vi sender en virtuel Oreo i din retning. Den bruger vi til analyse og personalisering af indhold. Hvis du klikker på feltet 'JA' eller klikker videre på denne webside, accepterer du vores brug af cookies. Ja / Nej / Læs mere