IoT analytics 
skab værdi med 
internet of things


En IoT-enhed har ingen værdi, før du omsætter dens output til indsigt. Alt kan forbindes, og alt hvad vi siger, ser og gør kan omsættes til data. IoT er mere tilgængeligt end nogensinde før, og mulighederne er enorme. Spørgsmålet er, hvordan du skaber forretningsværdi med IoT? Her kommer Inspari ind i billedet.

I Inspari hjælper vi virksomheder med at skabe værdi af de data, som IoT genererer. Hvad enten du har produkter med IoT-enheder i eller producerer IoT-enheder, har vi kompetencer, som sikrer dig værdien af dine data. Det gør vi gennem rådgivning og konsulentydelser i forhold til platform, infrastruktur, machine learning, datavisualisering eller ved at skabe en digital twin.

genkender du disse
klassiske udfordringer
i din hverdag? 

 

  • Du har IoT-enheden eller produktet med IoT-enheden i og mangler kompetencerne til at skabe indsigt i data. 
  • Du vil integrere din IoT-løsning i den rette platform - men hvilken? 
  • Du vil forstå og have visualiseret de data, som IoT-enheden skaber. 
  • Du vil have indsigt i markedets førende platforme og bedst anvendelige teknologier.
  • Du vil have en digital twin, som kan give dit produkt yderligere værdi.

hvad er en
digital twin? 

En digital twin er den digitale repræsentation af et fysisk objekt. Den digitale tvilling kan derfor gøre dig klogere på dit produkt, når det er ude af dine hænder.

Den digitale tvilling giver mulighed for at bevæge sig fra en reaktiv adfærd til en proaktiv adfærd, fordi du ved at tilsætte machine learning får nogle indsigter, som du ellers ikke ville have fået. Desuden kan det være med til at teste nogle teser, så du går fra at tro til at vide.

 

 

eksempler
på digital twins

Moderne biler er fyldt med sensorer. Når bilen forlader fabrikken, forbliver den digitale tvilling så at sige på fabrikken. Til bilen hører en app, som løbende indsamler data fra alle de sensorer, der er monteret i bilen. Bilen fodrer dermed løbende sin digitale tvilling, som så giver producenten nye indsigter. Og potentialet er massivt. Fordi der vil ofte være mange forskellige leverandører til de enkelte reservedele, som har en interesse i at vide mere om netop den enhed, de har leveret.

Et andet eksempel kunne være en forsyningsvirksomhed, som har monteret IoT enheder på fx vandrør. Forsyningsvirksomheden kan følge både det enkelte rør og hele systemet gennem et dashboard, som potentielt kan fortælle noget om fortiden, nutiden og fremtiden.

digital twin 
fortid, nutid og fremtid

Den digitale tvilling kan fortælle noget om fortiden - eller historik - gennem en log, altså det forbrug, der har været. Det kunne fx være elforbrug, vandforbrug eller en bestemt brugsadfærd.

Den digitale tvilling kan også give et indblik i nutiden - altså, maskinen, produktet og en specifik komponents nuværende tilstand gennem et dashboard med data. Da det hele foregår i realtid kan fx anormalitetsdetektion være en del af en løsning. Det kunne være et sprængt vandrør, der kræver action her og nu, og det stiller krav til den IoT-platform, der i realtid kan give besked om anormaliteten. 

Når du har styr på fortiden og nutiden, kan du forudsige fremtiden – eller i hvert fald komme med det mest kvalificerede bud vs. mavefornemmelsen. Et eksempel er en vindmølle, hvor udskiftning af reservedele kræver et større setup af specialister. Her kan IoT Analytics kombineret med machine learning komme med anbefalinger til, hvornår en reservedel skal skiftes, altså predictice maintenance. 

 

sådan kan vi
hjælpe dig
med IoT analytics



  • Foranalyse og udarbejdelse af digital twin
  • Rådgivning og implementering af machine learning og AI IoT-løsninger
  • Rådgivning omkring valg af data til brug i IoT-løsninger
  • Rådgivning om infrastruktur og arkitektur
  • Teknisk implementering, support og hosting af platform til håndtering af IoT

skal vi mødes
hos dig eller hos os? 

 

Hvis du tænker, at tiden er inde til et møde eller et uforpligtende kald, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du udfylder bare formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde et godt tidspunkt. 

udnyt mulighederne 
i IoT analytics 

Særligt to parametre adskiller IoT-løsninger fra andre data-løsninger, nemlig maskin-data og behovet for data i realtid. Og det stiller krav til den platform, du integrerer IoT i.  


 

IoT er maskin-data
IoT sender maskin-data ud – altså data, der ikke er genereret af et menneske. For at omdanne maskin-data til et format, som kan læses og forstås af mennesker, skal data håndteres på en bestemt måde, som tager hensyn til både mængden af data, som skal aggregeres, og formatet, som maskinen skriver i. Data skal så at sige ’omkodes’ til menneskesprog. Det foregår blandt andet ved - on the fly - at lægge en struktur ned over det ustrukturerede data, så det kan læses direkte ind i en platform, eller lægge det i en data lake til senere strukturering og/eller brug.

Data i realtid
Mange IoT-løsninger forudsætter, at data kan aflæses i realtid, hvilket stiller krav til skalerbarheden. Det kan være umuligt at forudsige den mængde data, der sendes fra IoT enheder, og det er derfor vigtigt, at der er båndbredde til håndtering og plads nok til lagring af alle data. Traditionelle ETL-værktøjer kan ikke bruges, da et af principperne bag ETL er et fast, skemalagt load – og så forsvinder realtiden. Derfor skal man bruge, fx Stream Analytics som er analyse af realtidsdatas svar på ETL i clouden.

iot & de små marginaler
hos werosys


For konverteringsvirksomheden Werosys gør de helt små marginaler en stor forskel på bundlinjen. Virksomheden producerer intelligente maskiner til print af labels, som både kræver præcision og optimering af ressourcer. Derfor har virksomheden investeret i en IoT-løsning med en stærk business intelligence-løsning på toppen, så data konstant kan være en løftestang i produktionen.

sådan sparer affaldvarme
aarhus penge med IoT

Da AffaldVarme Aarhus i 2013 påbegyndte rejsen med at skabe en mere fleksibel platform til sine data, faldt valget på det skybaserede Microsoft Azure. Og dét valg banede vejen for at udbrede IoT i langt højere grad og dermed spare betragtelige summer, blandt andet fordi IoT-enheder er billige, skalerbare og mere agile i forhold til udvikling og dataanalyse.

Privacy
Vi elsker cookies & data i Inspari. Nu hvor du er landet her på siden, skal du vide, at vi sender en virtuel Oreo i din retning. Den bruger vi til analyse og personalisering af indhold. Hvis du klikker på feltet 'JA' eller klikker videre på denne webside, accepterer du vores brug af cookies. Ja / Nej / Læs mere