stærke brands og
datadrevet salgsorganisation


Den danske multibrandvirksomhed Rosendahl Desgin Group står bag et bredt udvalg af kendte brands inden for køkken-, bord- og boligudstyr og markedsfører blandt andet designklassikere som fx Grand Cru stellet, Kay Bojesen aben og Lyngbyvasen. De mange forskellige produkter sælges til designbutikker og butikskæder i alle størrelser til en lang række lande. Hovedkontoret i Danmark driver en fælles business intelligence-løsning, som på tværs af landegrænser giver både salgsledelsen og den enkelte sælger et stærkt værktøj til salgsrapportering – i realtid.

Med den fælles BI-platform kan Rosendahl Desgin Group lave analyser på tværs af markeder og landegrænser og dermed optimere alle led i distributionskanalerne, være tæt på kundens data og give professionel sparring samt benchmarke de enkelte markeder, produkter og sælgere op mod hinanden. Lad dig inspirere af Rosendahl Design Groups fremsynede tilgang til data og få værdi i din egen virksomhed.

business
intelligence 
i rosendahl
design group

 

Business intelligence har i mange år været en del af hverdagen i Rosendahl Desgin Group. Både salgsledelsen og sælgerne har derfor det datadrevne mindset, som giver et stærkt udgangspunkt for at udnytte de mange analysemuligheder, som den nye BI-løsning åbner op for.

Flere af de nye dashboards er lavet på baggrund af tidligere BI-løsninger, så medarbejderne kan se de tal, som de er vant til – bare på en langt nemmere og mere intuitiv måde. Forskellen er, at når medarbejderne tilgår deres tal i dashboards, kan de ikke rette, slette eller ændre data – og det giver tryghed til at udforske sine tal og se nye muligheder.

Bedst af alt giver det salgsledelse og sælgere én version af sandheden og dermed samme forståelse af verden.

En vigtig læring fra BI-teamet hos Rosendahl Desgin Group er, at først da de trak stikket på den gamle løsning, overgik brugerne til den nye løsning fuld tid. Ikke fordi medarbejderne ikke kunne se værdien af den nye løsning, men fordi vanens magt er stærk. Desuden oplever BI-teamet, at jo flere tilpasninger de laver på BI-løsningen, jo flere ønsker har de til andre oplysninger og muligheder. 

Sidst – men ikke mindst, så overvåger BI-teamet brugen af BI-løsningen ned på brugerniveau. Den interne sladrehank giver de bedste muligheder for at hjælpe brugere med startvanskeligheder, så de kommer godt i gang. Og når alle brugere er med, har BI-løsningen de bedste vilkår for at lykkes.  

rosendahl desgin group
har overblik & nøgletal til tiden

 

For Rosendahl er det overordnede formål med BI at give sælgere og salgsledelse et værktøj til at følge udviklingen på hver enkelt kunde og produkt, rapportere tallene ud til deres kunder og herigennem være en professionel sparringspartner. I praksis har både salgsledelsen og sælgerteamet altid adgang til opdaterede salgstal og dermed faste mål og rammer for hele afdelingen, uanset om de er på kontoret, på landevejen eller ude hos en kunde.

Mens ledelsen kan se tal på tværs af teamet, kan den enkelte sælger kun se sine egne kunder og dermed sit eget salg. Alle dashboards er tilpasset mobile enheder, så sælgeren kan se sine dashboards på sin foretrukne enhed, fx ipad eller desktop. I BI-teamet hos Rosendahl Desgin Group oplever de nemlig, at når de møder brugerne på deres foretrukne platform, tager brugerne løsningen til sig – og det er grundlaget for en succesfuld BI-løsning.

Samtidig indeholder alle dashboards netop de nøgletal, som er relevante for hver sælger. Sælgeren har derfor et stærkt overblik over sine data, og det er vigtigt for at skabe gode møder hos kunderne. Vigtigst af alt kan den enkelte sælger se sine dashboards på sit eget sprog og i egen valuta, endnu en faktor i at gøre en løsning elsket af brugerne.

"ledelsen har altid overblik på tværs af brands, kunder og sælgere – og dét giver en helt uvurderlig indsigt i realtid."

 


Mette Elisabeth Anderson, Business Controller, Rosendahl Design Group

analyser
on the fly

giver datadrevne
møder

I bund og grund er det den enkelte sælger eller leders analyse-fantasi, der sætter grænsen for analysemulighederne.

Tidligere var de mere komplicerede analyser forbeholdt de få medarbejdere med særlige Excel-kompetencer, og de Excel-stærke blev ofte en flaskehals, når både sælgerne og salgsledelsen måtte vente på nye rapporter. Nu kan sælgerne selv lave avancerede analyser uden at kode. Den enkelte sælger kan selv analysere på tværs af produkter og kunder for at få et indblik i, hvilke kunder, der køber hvilke varer, og hvad der er tjent på den enkelte kunde. 

Lige nu er topanalyserne:

  • Analyser af varecyklus
  • Opgørelser på kundestørrelse
  • Indtjening på tværs af kundestørrelse og produkter
  • Kundeadfærd på tværs af landegrænser

Medarbejderne i BI-teamet sidder klar til tage imod input til nye analysemuligheder.

de bedste
tips fra BI-teamet
i rosendahl desgin group

BI-teamet hos Rosendahl Desgin Group har lavet en top 5 tips til succes med BI:

  1. Træk stikket og fokusér på én BI-løsning
  2. Uddan brugerne, tilpas løbende og kombinér det kendte med det nye
  3. Sørg for at mindst en superbruger står til rådighed for brugerne – særligt i startfasen
  4. Gør hjælpen konkret ved fx at sende how-to-videoer, lave bookmarks eller yde 1-1 support
  5. Tilpas, tilpas, tilpas! Jo mere brugervenlig en løsning er, jo mere elsker brugerne løsningen – og dig!

BI-løsningen
teknisk set

  • Et data warehouse til salgsrapportering på tværs af landegrænser
  • QlikView til 50 brugere
  • Én version af sandheden
  • Dashboards med best practice datavisualisering

skal vi mødes
hos dig eller hos os? 

 

Hvis du tænker, at tiden er inde til et møde eller et uforpligtende kald, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du udfylder bare formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde et godt tidspunkt. 

vil I gå
fra a til BI?

Brug data intelligent
...til at træffe bedre beslutninger i forretningen. Med det rette BI-værktøj kan I gå på opdagelse i jeres big data for at finde mønstre og sammenhænge. Så kan I få indsigt i det der betyder noget for jeres forretning, hvad enten det er at matche kunder og varer, forudsige stop i abonnementer eller optimere produktionslinjen.

Læs mere: Business intelligence (BI)

Hold kompetencerne i top-form
Bliv inspireret af de nye muligheder og få hands-on-træning samt gode råd fra Insparis specialister. Uanset, om du arbejder med visualisering af data i Tableau, Qlik eller Microsoft Power BI, så står Insparis eksperter klar til at gøre dig endnu skarpere på vores forskellige kurser.


Læs mere: Kurser og events

Privacy