ud af SAS
ind i Microsoft BI-platformen
Tidligere benyttede VP Securities to systemer – en SAS-løsning og en Microsoft BI-platform – men det skabte to kilder for deres data. SAS-løsningen var 10 år gammel, og den repræsenterede store omkostninger i form af licens- og konsulentudgifter på 2 millioner kroner årligt.
Med hjælp fra Inspari er VP Securities migreret ud af SAS og ind i en Microsoft BI-platform. En bevægelse, der både styrker forretningen, kvaliteten af data og i højere grad giver mulighed for at kommercialisere deres data – og derved skabe nye indtægtskilder.
ét sæt data er
nøglen til troværdighed
Konsolideringen i Microsoft BI-platformen krævede en grundig analyse af alle forretningsregler og -logikker. De er efterfølgende blevet opdateret i VP Securities data warehouse, så det nu er nemt at skabe nye rapporter og vaske data efter bestemte formater.
Rapporterne består typisk af komplekse dataudtræk, som alle skal kunne dokumenteres. Med ét sæt data undgår VP Securities redundans og unødvendige arbejdsgange i forhold til dokumentationen – og samtidig giver det mulighed for at tilbyde nye typer analyser og udtræk i takt med at markedet efterspørger nye data. Det skaber en forretningsmotor, som kan tilpasse sig markedets behov og levere specifikke rapporter – uden større justeringer eller tilpasning af virksomhedens data warehouse.
regulativer
presser finanssektoren
Siden finanskrisen i 2008 har der været øget bevågenhed på finanssektoren, og i de senere år er finansvirksomheder blevet underlagt et stigende antal regulativer. Det skaber et stort behov for dokumentation i sektoren – tidskrævende processer, som ikke nødvendigvis ønskes varetaget in-house.
VP Securities fuldt dokumentérbare data har derfor været efterspurgt igennem en lang række år. Med konsolideringen i Microsoft BI-platformen er det endnu nemmere at imødekomme markedets behov ved at automatisere og effektivisere de dataudtræk, som finansvirksomhederne efterspørger.
”Den finansielle sektor er underlagt mange regulatoriske forpligtelser med tilhørende rapporteringskrav. Med rapporteringskrav kommer grundig dokumentation, og det er her, at vi ser muligheder for hjælpe markedsdeltagerne med dataudtræk. Konsolideringen af de to data warehouses gør dybest set, at vi forenkler vores datasæt og styrker transparensen. De samlede forretningslogikker er samtidig blevet til et produkt, der kan moduleres efter kundens behov. Dem kan vi nemt trække og kommercialisere.”
Niels Hjort Rotendahl, CFO, VP Securities
et fastdefineret framework med
fem gennemprøvede faser
Migrationen fra SAS til Microsoft BI-platformen krævede en klarlægning af hele SAS-løsningen, og hvilke elementer der skulle føres med videre. Processen fulgte Insparis fastdefinerede framework for ’out-of-SAS’-migrationer – igennem fem gennemprøvede faser.
Det begyndte med præanalyse, som i dette tilfælde varede halvandet år, hvor forretningslogikkerne blev etableret og efterprøvet – og det blev besluttet, hvilke rapporter der skulle overføres til Microsoft BI-platformen. Derefter er løsningen designet, justeret og udviklet – og til sidst er SAS-løsningen lukket ned og dokumentationen er blevet overdraget.
Det har skabt en solid proces, der har levet op til alle VP Securities krav til løsningen:
- En samlet vision om at migrere ud af SAS
- Inddragelse af stakeholders fra alle involverede afdelinger
- Solid forankring af dataejerskab i forretningen
- Automatiserede, parallelle test for sikre tillid til nye data
- Ét datagrundlag med fuld dokumentation
skal vi mødes
hos dig eller hos os?
Hvis du tænker, at tiden er inde til et møde eller et uforpligtende kald, er du mere end velkommen til at kontakte os. Du udfylder bare formularen, så kontakter vi dig hurtigst muligt for at finde et godt tidspunkt.