teknisk stærk
BI consultant

til den moderne
dataplatform


Er du passioneret omkring data, dataarkitektur og værdiskabende teknologi? Så passer du lige ind i vores team af teknisk stærke BI konsulenter, som bygger den moderne dataplatform, der lever op til sit ultimative formål: at gøre brugerne i stand til at træffe bedre beslutninger gennem indsigt.

Vi søger kolleger til begge vores danske kontorer i Lystrup og Lyngby. 

Er det dig, vi er på jagt efter?

et job med
ægte indhold

Du bliver en del af et team af kompetente kollegaer, som arbejder med alle aspekter af moderne BI-løsninger baseret på den moderne dataplatform i ambitiøse virksomheder.

Du får ansvar for at drive og implementere BI-løsninger hos vores kunder, og jobbet giver dig mulighed for at være med i alle projektfaser - fra analyse, design, udvikling og test til udrulning. På udvalgte projekter får du leveranceansvar, og via professionel sparring og rådgivning af vores kunder har du konstant fokus på at styrke deres BI-løsninger.

I tæt sparring med vores kunder skal du, med udgangspunkt i det forretningsmæssige perspektiv, skabe en teknologisk platform baseret på Microsoft-platformen.

kan du genkende dig selv
i nedenstående linjer?

I Inspari taler vi altid mennesker, før vi taler teknologi. Samtidig ved vi godt, at du sikkert er super teknologi-fascineret, og derfor er der i høj grad plads til at nørde igennem med ligesindede.

Vi arbejder altid med at skabe værdi med nye, spændende teknologier som AI, machine learning, IoT, mfl. Du bruger din solide forståelse og erfaring med at bringe disse teknologier i spil i den moderne dataplatform og relaterede cloud services.

Du bliver i dag betragtet som en vaskeægte teamplayer med individuelle kvaliteter. Du er proaktiv, lyttende og udadvendt, og det falder dig nemt at forstå komplekse forretningssammenhænge og oversætte disse til den rette informationsarkitektur.

Teknisk set tænker vi, at du har:

  • erfaring med Microsoft SQL Server og Azure BI services
  • erfaring med Micosoft Integration Services, Reporting Services og Analysis Services
  • erfaring med Qlik, Tableau, Power BI og andre BI-front-end-værktøjer
  • erfaring med datamodellering efter Kimballs principper
  • gode SQL egenskaber
  • kendskab til DAX

 

implementering BI

hvis du ikke 
kender os i forvejen...

… skal du glæde dig at komme til det. Vi har en hjælpsom performancekultur, som vi kalder heartwork – og vi arbejder altid for #atvindesammen. Derfor samler vi på mennesker, som både fagligt og personligt sidder på øverste hylde. Vi giver dig alle muligheder for at udvikle dig til den bedste på dit fagområde, og vores succes er båret af medarbejdere med en fantastisk evne til både at tage og få ansvar. Du vil blive mødt af professionel sparring i topklasse, en stor tiltro til dine evner og masser af ambitioner på dine vegne.

Hvis du vil læse mere om at arbejde i Inspari, så tjek vores karriereside Heartwork. Her finder du videoer, billeder fra vores hverdag, højdepunkter fra vores historie, Inspari-medarbejderens DNA og meget mere.


hvis vi selv
 
skal sige det

”For mig er det særligt vigtigt at være med til at gøre en forskel – både i form af værdiskabende tekniske løsninger til kunderne og i det sociale med mine kolleger. Hos Inspari får jeg opfyldt netop disse behov. Jeg oplever at være en del af en vinderkultur, hvor der er plads til de personlige interesser og relationer, og hvor den faglige sparring med mit team og ledelsen er i top. Derfor er jeg med til at levere kvalitetsløsninger til nogle af landets helt store og spændende virksomheder som en del af Inspari.”

Henrik Sjang, Specialist, Information Platform 

søg jobbet
i lystrup 

Send os din ansøgning og CV med det samme. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.

For yderligere information vedr. jobbet kontakt Jakob Funch, team lead & principal consultant, på jafu@inspari.dk / +45 31 26 57 08 eller Ann Brahe-Orlandi, Recruitment Partner, på abra@inspari.dk / +45 51 51 87 89.

Jobtitle

 

søg jobbet
i lyngby

Send os din ansøgning og CV med det samme. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.

For yderligere information vedr. jobbet kontakt Jakob Fløe, team lead & principal consultant, på jfs@inspari.dk / +45 31 38 70 28 eller Ann Brahe-Orlandi, Recruitment Partner, på abra@inspari.dk / +45 51 51 87 89.

Jobtitle

 

Privacy
Vi elsker cookies & data i Inspari. Nu hvor du er landet her på siden, skal du vide, at vi sender en virtuel Oreo i din retning. Den bruger vi til analyse og personalisering af indhold. Hvis du klikker på feltet 'JA' eller klikker videre på denne webside, accepterer du vores brug af cookies. Ja / Nej / Læs mere