erfaren projektleder

med højt drive og falkeøje

 

Drømmer du om at arbejde med både projektkoordinering og projektledelse? Vil du have rig mulighed for at bygge videre på en i forvejen sund projektledelseskultur? Vi har jobbet til dig! 

I Inspari arbejder vi projektorienteret med 360° business intelligence. Vores holistiske tilgang har stor betydning for din rolle, da et BI-projekt hverken starter eller slutter ved den tekniske implementering. Den starter og slutter med mennesker, og du skal styre slagets gang, så vi kommer hele vejen rundt. 

Vi søger to projektledere - en til Hørsholm og en til Lystrup. 

et job med
ægte indhold

I Inspari har vi en sund forretning med fokus på vækst og forretningsværdi. Vi har nu behov for to dedikerede projektledere til vores kontorer i henholdsvis Hørsholm og Lystrup, så vi kan sikre den altid gode oplevelse for vores kunder og ikke mindst fastholde vores stærke, interne tilgang til projekter.  

Som projektleder samarbejder du med forskellige projektteams om at drive og implementere BI-løsninger i nogle af landets mest spændende og visionære virksomheder. Du kommer til at lede, motivere og styre flere projektteams på samme tid og har naturligvis de rette værktøjer og tid til rådighed. 

Udgangspunkt for ethvert projekt er vores metode - Inspari Fieldgoal. En metode, som du sammen med dine projektlederkolleger har ansvaret for at videreudvikle. Du kan allerede nu trygt glæde dig til at møde Inspari Fieldgoal. 

kan du genkende
dig selv i nedenstående? 

Du er lyttende og udadvendt, og det falder dig nemt at forstå komplekse forretningsmæssige sammenhænge. Du er proaktiv af natur og kendt for både passion og punktlighed. Dit ansvar er stort, men vi har stærk tillid til dine evner og ved, at du kan:

  • motivere og drive dine kolleger i hver projektfase ved kontinuerligt at sparre, lytte og rådgive
  • nå de fastsatte deadlines, fordi du altid har overblikket
  • lede projekter - både med og uden fast pris
  • overholde budgetter 
  • videreudvikle såvel metode, som projektkultur
  • arbejde agilt med altid god, positiv energi

 

din teori og erfaring
i praksis

  • Du har en relevant uddannelsesbaggrund, fx. cand.polit., cand. merc. eller cand. it.
  • Du er certificeret projektleder 
  • Du har et dybdegående kendskab til forretningsmæssige udfordringer
  • Du kommer lidt foran de andre, hvis du har erfaring med business intelligence 
implementering BI

hvis du ikke 
kender os i forvejen...

… skal du glæde dig til at komme til det.

Inspari er en dynamisk vækstvirksomhed med hovedfokus på business intelligence og performance management. Vi tilbyder en enestående mulighed for faglig og personlig udvikling i et af Danmarks bedste, faglige miljøer på BI og Performance Management-området med professionelle og inspirerende kollegaer.

Du tilbydes en konkurrencedygtig lønpakke samt relevante kurser og seminarer, herunder mulighed for at forfølge nye certificeringer. Vi vægter det sociale højt, og du kan allerede nu glæde dig til at blive en del af et stærkt fællesskab. 

hvis henrik
skal sige det

”For mig er det særligt vigtigt at være med til at gøre en forskel – både i form af værdiskabende tekniske løsninger til kunderne og i det sociale med mine kolleger. Hos Inspari får jeg opfyldt netop disse behov. Jeg oplever at være en del af en vinderkultur, hvor der er plads til de personlige interesser og relationer, og hvor den faglige sparring med mit team og ledelsen er i top. Derfor er jeg med til at levere kvalitetsløsninger til nogle af landets helt store og spændende virksomheder som en del af Inspari.”

Henrik Sjang, Specialist, Information Platform

søg jobbet 
i hørsholm

Send os din ansøgning og CV med det samme. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Singha Bryndum, VP of Operations, ksb@inspari.dk / +45 53 78 70 29

 

send ansøgning

søg jobbet
i lystrup

Send os din ansøgning og CV med det samme. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kim Singha Bryndum, VP of Operations, ksb@inspari.dk / +45 53 78 70 29


Jobtitle