proaktiv 

supportkoordinator
iført kundens briller 


Inspari Support er på en fantastisk rejse – og du skal med.

Vores kunder er glade for vores support, og nye kunder kommer hele tiden til – i øjeblikket får vi derfor også nye kolleger i teamet. Samtidig har vi fået en international dimension både internt og ekstern, og behovet for koordinering af opgaver og optimering af processer på tværs af landegrænser er større end nogensinde.

Er du derfor vores nye supportkoordinator, som kan sikre et smooth flow i hverdagen og samtidig være iført kundernes briller for at sikre, at vi altid leverer fantastisk kvalitet til tiden?

Hvis du ikke kender BI-verdenen indefra, er det helt ok med os. Dine vigtigste kvaliteter er at koordinere og sikre optimale processer.

et job med
ægte indhold


Som vores nye supportkoordinator får du en spændende og varieret hverdag. Du skal koordinere og sikre samarbejdet mellem vores kunder og vores supportteam – på tværs af afdelinger og lande.

Når vi får nye kunder i supporten, sikrer du, at alle de rette tiltag og processer bliver sat i gang. Samtidig sørger du  for opfølgningen og for, at vi er i øjenhøjde med vores kunder. 

Du holder løbende øje med vores igangværende sager og sørger for, at vi altid lever op til vores forpligtelser. Derudover laver du vagtskema med igangværende sager in mente, så vi altid har den mest hensigtsmæssige bemanding. To gange dagligt har vi stand-ups, hvor du stiller de rette spørgsmål til opgavestatus, så vi sikrer, at kæden altid er stram.

Sidst - men ikke mindst - får du en vigtig rolle i at sikre den rette dokumentation. Vi forventer ikke, at du kan gå direkte ind og skrive dokumentationen, men måske på sigt.  

månedens
medarbejder

Supportteamet er både som team og individuelt kåret med titlen som månedens medarbejder(e) for altid at gå en ekstra mil for vores kunder kombineret med en fantastisk høj kundetilfredshed – og fordi de er super seje til det, de gør. Altid!  

ros
fra kunderne

Supportkonsulenterne får ofte ros fra kunderne for at være yderst kompetente, altid løsningsorienterede og særdeles fokuseret på kundens forretningsværdi - i et forrygende tempo!

supportkonsulent af
et helt særligt stof

Supportkonsulenterne er lavet af et helt særligt stof, som gør dem i stand til at håndtere Danmarks vildeste BI-løsninger med knusende ro og stort overskud!

implementering BI

kan du genkende dig selv
i nedenstående linjer?

Vi vil ikke lægge skjul på, at vi har travlt – men vi har travlt på den gode måde, hvor travlheden er drevet af stor succes og ditto efterspørgsel. Du skal derfor kunne bevare roen i pressede situationer og have skarpe, koordinerende evner.

Din vindende personlighed og dit empatiske væsen bruger du aktivt i dine daglige dialoger. Du tør gribe telefonen og opsøge dialogen med kunderne, fordi du føler et stærkt teamansvar for og en glæde ved at være den, der får tingene til at ske og glide.

Det er vigtigt for os, at du kan arbejde som en selvstændig teamplayer, der med struktur og stort engagement følger opgaver helt til dørs.

din teori
i praksis

Vi har gjort os mange tanker om din baggrund, men sagen er den, at du kan komme fra mange forskellige steder. Vi håber, at du har erfaring fra en lignende stilling i en kommerciel virksomhed, så du har en helt grundlæggende forståelse for samspillet med vores kunder.

Vi ved, at du er lærenem ift. nye it-systemer, og at du er stærk i skrift og tale på dansk og engelsk. Det er klart en fordel for dig, hvis du forstår de nordiske sprog.

Rollen som supportkoordinator er ny i Inspari. Du har derfor selv mulighed for at påvirke dit job i forhold til at optimere processer, definere øvrige opgaver og ikke mindst komme med alle dine gode idéer - vi vil faktisk glæde os til at høre dine gode indspark.  

hvis vi selv 
skal sige det

"At få lov at arbejde for kunder med forskellig forretningsmæssig baggrund og vidt forskellige tekniske løsninger bidrager i dén grad til at en meget dynamisk hverdag hos Inspari. Vi får lov til at styrke vores kompetencer, således at vi kan varetage både brede, men også specialiserede opgaver – og vi kan trække på nogle af Danmarks førende konsulenter og specialister, når det kommer til udvikling og drift af BI-platforme. Ud over det fagligt høje miljø sætter jeg stor pris på at kunne møde mine kolleger i en uformel kultur med højt til loftet."

David Bo Dalsgaard, BI-konsulent

hvis du ikke
kender os i forvejen...

… skal du glæde dig til at komme til det.
Inspari er en dynamisk vækstvirksomhed med hovedfokus på Business Intelligence og Performance Management. Vi giver dig alle muligheder for at udvikle dig til den bedste på dit fagområde, og vores succes er båret af medarbejdere med en fantastisk evne til både at tage og få ansvar. Du vil blive mødt af professionel sparring i topklasse, en stor tiltro til dine evner og masser af ambitioner på dine vegne. 

Et job hos Inspari giver adgang til en konkurrencedygtig, fast løn og relevante kurser og seminarer, herunder deltagelse i Microsofts certificeringsprogram inden for Business Intelligence. Du skal desuden glæde dig til at opleve en arbejdsplads med et unikt socialt sammenhold og en sund evne til at balancere arbejde og fritid.

Hvis du vil læse mere om at arbejde i Inspari, så tjek vores karriereside Heartwork. Her finder du videoer, billeder fra vores hverdag, højdepunkter fra vores historie, Inspari-medarbejderens DNA og meget mere.

kribler det
allerede i dig?

Send os din ansøgning og CV med det samme. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.

For yderligere information vedr. jobbet i Lystrup kontakt Kasper Kamp Simonsen, VP of R&D, kks@inspari.dk  eller på +45 20 82 70 39. 

Jobtitle

 

Privacy