solution sales executives
til maraton gazelle i fortsat vækst

6 gazeller på stribe er en fed væksthistorie. Nu skal vi i gang med næste kapitel med fokus på at sikre vækst på hjemmemarkedet samtidig med, at vi kigger mod nye markeder uden for Danmarks grænser. Vores nye kapitel starter snart, og det bedste er, at du kan komme med fra starten som solution sales executive. Faktisk søger vi to - én til hver af vores dygtige salgsteams i Lystrup og i Hørsholm. Er du game?

 

et job med
ægte indhold

Vi har forrygende travlt i Inspari og mangler nu to dygtige løsningssælgere - én til Hørsholm og én til Lystrup. Du bliver en del af et stærkt salgsteam, hvor du vil være med til at sikre værdi for vores kunder via forretningsunderstøttende løsninger.

Lige på og hårdt er din opgave at vækste eksisterende samt skaffe nye kunder. Glæd dig til at blive en del af et motiverende salgsmiljø, hvor det er tilladt at fejre egne og teamets successer.

nye
kunder

Den ene del af din rolle vil være at skaffe nye kunder. Gennem flere års målrettet arbejde har vi oparbejdet et stort katalog af specificerede og kvalificerede prospects, og din opgave er gøre disse til kunder i Inspari. Du vil også selv bidrage til at identificere nye, mulige kunder. I vores salgs- og marketingorganisation afholder vi en lang række events, lige som vi selv deltager aktivt på messer og lignende, og her bliver du naturligvis også en vigtig medspiller.

stærke
bånd

Den anden del af din rolle bliver at håndtere nogle af vores vigtigste, eksisterende kunder, hvoriblandt flere er at finde på C20-indexet. Kunderne er enterprises, og du skal derfor kunne excellere og drive salgsprocesser, hvor der typisk indgår flere influenter og beslutningstagere. Som team samarbejder vi fokuseret med vores forretningskonsulenter på at afdække kundernes behov ud fra deres strategi og vision samt at tilsikre en langvarig kunderelation gennem resultat- og værdiskabende løsninger.

hvis mikael
skal sige det

"Frihed under ansvar, ambitiøse kunder og ikke mindst et stærkt og super kompetent kollegialt fællesskab – det er nok de 3 primære grunde til, at jeg stadig efter 6 år har lyst til at være i Inspari." 

Mikael Mortensen
Solution Sales Executive

front-end

kan du genkende dig selv
i nedenstående linjer? 

Du gør en forskel i vores salgsorganisation, fordi du evner at etablere og fastholde relationer på beslutningstagerniveau. Du ved, at du kun kan blive den bedste sælger ved at lukke aftaler og ved at sikre optimalt samarbejde med leveranceorganisationen for at give kunden den bedst mulige oplevelse.

For at sikre størst mulig effektivitet i dine indsatser benytter du Solution Selling eller The Challenger Sale, og du deltager helt naturligt i det fælles arbejde med at definere målgrupper, kampagner, indsatser, salgsmetoder, kundeevents mv. Du er i dit es, når du er i marken, og du er vellidt hos dine kunder, fordi du altid sørger for at tilføre dem værdi.

På det personlige plan har du et stort netværk blandt beslutningstagere i hhv. Jylland/Fyn og Sjælland - alt afhængig af hvilken kontor du er tilknyttet. Du er desuden ambitiøs, engageret, aktiv, positiv og i høj grad mulighedstænkende.

din teori
i praksis

Hos Inspari kan du for alvor sætte dine kompetencer i spil. Vores drømmekandidat har sin teori i orden og flere års erfaring i at omsætte den til praksis. 

Du mestrer at udfordre ambitiøse kunder i at blive mere datadrevne, og samtidig kan du orkestrere account planning og engagement af pre-sales samt andre resourcer.

Vi mener derfor, at du har:

  • Minimum 5 års salgserfaring med salg af BI-løsninger eller andre forretningskritiske løsninger
  • Sandsynligvis en kommerciel uddannelse på kandidatniveau eller tilsvarende
  • Erfaring fra tilsvarende stilling hos konsulenthus eller lignende virksomhed

hvis du ikke 
kender os i forvejen...

… skal du glæde dig til at komme til det.
Inspari er en dynamisk vækstvirksomhed med hovedfokus på Business Intelligence og Performance Management. Vi giver dig alle muligheder for at udvikle dig til den bedste på dit fagområde, og vores succes er båret af medarbejdere med en fantastisk evne til både at tage og få ansvar. Du vil blive mødt af professionel sparring i topklasse, en stor tiltro til dine evner og masser af ambitioner på dine vegne. 

Et job hos Inspari giver adgang til en konkurrencedygtig fast løn + bonus, relevante kurser og seminarer. Du skal desuden glæde dig til at opleve en arbejdsplads med et unikt socialt sammenhold og en sund evne til at balancere arbejde og fritid.

Hvis du vil læse mere om at arbejde i Inspari, så tjek vores karriereside Heartwork. Her finder du videoer, billeder fra vores hverdag, højdepunkter fra vores historie, Inspari-medarbejderens DNA og meget mere.

søg jobbet 
i hørsholm

Send os din ansøgning og CV med det samme. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Kristiansen, Sales Manager, på rak@inspari.dk eller +45 31 12 46 58.    

Jobtitle

 

søg jobbet
i lystrup

Send os din ansøgning og CV med det samme. Din ansøgning vil blive behandlet fortroligt og læst med ægte interesse og nysgerrighed.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Karina Behr Andersen på kba@inspari.dk eller +45 53 57 70 39   

Jobtitle

 

Privacy